Adobe har bekræftet, at de ikke længere understøtter Flash Player. Det trådte i kraft den 31. december 2020 og siden den 12. januar 2021 har de også aktivt blokeret Flash-indhold i Flash Player. Det er derfor vigtigt ikke at ignorere de pop-up notifikationer om af afinstallere softwaren, du modtager i den kommende tid.

Endepunktet for Flash har længe været ventet. Apple, Google, Microsoft og Mozilla fjernede alt Flash i deres browsere for mange år siden og forpligtede sig også til at rydde alt resterende Flash-relateret kode inden udgangen af 2020.

Hvis man vælger at beholde Flash på sin computer, kan det medføre sikkerhedsmæssige konsekvenser. Da Adobe ikke har i sinde at opdatere Flash i fremtiden, kan det potentielt blive udnyttet af cyber-kriminelle. Det er derfor bedst at fjerne det fuldstændig.

Grunden til at Adobe har besluttet at lukke for Flash Player er blandt andet at åbne standarder såsom HTML5 er blevet mere populært og almindeligt. Imidlertid har Flash også været et hyppigt mål for hackere, der har udnyttet de sikkerhedshuller, som softwaren har haft. Faktisk er det blevet så almindeligt for hackere at udnytte disse sikkerhedshuller, at det er et under, at Flash stadig bliver brugt. Adobe Flash-opdateringer er også blevet almindeligt anvendt af hackere til at placere malware på brugeres computere.

Selv Adobe siger, at de "stærkt anbefaler, at alle brugere straks afinstallerer Flash Player for at beskytte deres systemer."

Hvis du kører Flash, vil du blive du bedt af Adobe Flash Player om at "afinstallere" eller følge instruktionerne til manuel afinstallation af Windows- og Mac-versionerne af Flash.

Sig farvel og afinstaller Adobe Flash. Det er det sikreste at gøre.