Med godt over to milliarder brugere over hele verden er Facebook et stort mål for svindlere. Desværre er det let at blive offer for sådanne Facebook-hackere, da svindel på det sociale medie er udbredt og i mange tilfælde virker autentisk.

Når det er sagt kan en lille smule viden hjælpe dig godt på vej til en sikker tilstedeværelse på det sociale medie.

Apps og spil er ikke altid, hvad de ser ud

Der er tusindvis af legitime apps og spil på Facebook, som svindlere i høj grad udnytter. Nogle af de værste er quizzer, der indsamler oplysninger til skændige formål, og som kan bruges til at stjæle din identitet eller gøre det muligt for en svindler at efterligne dig overfor dine venner og familie.

Quizzerne kan omfatte spørgsmål som: "Hvad er din mors pigenavn?" eller "hvad hedder den gade, du voksede op på?" Dette er almindelige sikkerhedsspørgsmål for bank- og kreditkortkonti. Deling af disse oplysninger kan føre til, at dine konti bliver hacket, og at dine personlige og økonomiske oplysninger bliver stjålet.
  • Hvis nogen foreslår, at du afprøver en app, som du aldrig har hørt om, skal du sende en besked til dem, for at få bekræftet at de faktisk bruger den app, og at de faktisk sendte forslaget til dig. Bare fordi det ser ud til, at noget blev sendt til dig fra en ven, betyder det ikke, at det virkelig var det.
Bekræft ikke legitimationsoplysninger via et indlæg eller en besked

Svar aldrig på et indlæg på din væg, i dit nyhedsfeed eller i en besked, hvor du bliver bedt om at klikke på et link for at "bekræfte dine legitimationsoplysninger" eller "give dine loginoplysninger". Facebook ville aldrig stille sådan en anmodning. Der er selvfølgelig situationer, hvor du bliver bedt om at bekræfte din adgangskode, når du allerede er logget ind, men dette vil altid være som svar på en handling, du selv har iværksat.

Undgå eksterne links

Pas på med at klikke på ukendte eksterne links, der vises i dit nyhedsfeed eller på din væg, selvom de ser ud til at være sendt fra en betroet ven. Hvis en hacker bryder ind på en konto, kan vedkommende let foregive at være den legitime kontoindehaver og derefter sende ondsindede links, der prøver at stjæle personlige data eller tilføre malware.

Ven eller fjende?

Hvis du ser et indlæg fra en "ven", som du føler er ude af karakter, skal du kontakte dem for at finde ud af, om de faktisk har sendt indholdet. Det kan jo være, at deres konto er blevet hacket.

E-mails fra Facebook?

Du har sandsynligvis vandt til at modtage e-mails fra Facebook om venners fødselsdage, underretninger og opdateringer. Svindlere prøver at kopiere disse e-mails og sende mails, der ser ud til at være fra Facebook. For at undgå at blive at blive offer for sådan en slags svindel, skal du behandle e-mails, der ser ud til at være sendt til dig fra Facebook med mistanke.

Et meget sikkert alternativ er at logge ind på Facebook på den normale måde og derefter se på dine meddelelser for at se, om begivenheden nævnt i e-mailen virkelig fandt sted. Det er en god ide at huske på, at e-mail er en af de mest usikre metoder, der findes til kommunikation online.

Ønsker en fremmed at være din ven?

En ven af en ven vil oprette forbindelse til dig - det er normalt. Du kender og stoler på din ven, så hvorfor vil du ikke udvide dit netværk og acceptere denne ven? Når alt kommer til alt, har du måske fælles interesser, I voksede op samme sted, gik på samme skole eller lignende.

Disse slags venneanmodninger giver mening, men det er dem der kommer ud af det blå, der skal behandles med lidt forsigtighed.
  • Kan du bestemme kontoens alder? Hvis den blev oprettet inden for den sidste uge, skal du ignorere anmodningen, medmindre den kom fra nogen, du kender personligt.
  • Du kan verificere kontoens legitimitet ved at sende personen en privat besked og stille dem et spørgsmål, som du ved, de skal kunne svare på. Hvis de ikke kan svare, er der stor sandsynlighed for at kontoen er oprettet af en svindler.
  • Hvordan ser billederne i gallerierne ud? Hvis galleriet afslører billeder af et medlem af det modsatte køn, er det en snydekonto. Ser billederne ægte ud, eller ligner det, at vedkommende har hentet billederne ned forskellige steder fra internettet.
  • Er opslagene normale eller ligner de spam? Hvis de ser falske ud, vil profilen også være falsk.
Hvis du genkender nogle af disse punkter, og venneanmodningen kom fra en person, som du allerede er venner med, er anmodningen mere end sandsynligt sendt fra en klonet konto. Det er ikke usædvanligt, at svindlere kloner rigtige brugerkonti for at forsøge at snyde folk, de prøver at blive venner med.

Simpelt men effektivt

Når du har taget disse tip om bord, kan du anvende dem på opslag, e-mail-links, venneanmodninger, apps og spil og inden for et minut vurdere, om noget er ægte eller bedragerisk.